virkelige historiske Kilder (med Undtagelse af de nævnte „Opdagelser“ i det pavelige Arkiv). Ligesom Forfatteren uden Kritik følger sine Forgjængere, er han ogsaa meget lettroende over for de traditionelle Kilder; han tror saaledes paa sagnene om den irske St. Brandans og hans Disciples Opdagelse af den vestlige Kontinent i 6te Aarhundrede, paa Ægtheden af Zeniernes Reiser og Opdagelser i Nordamerika i 14de Aarhundrede o. s. v.
Det nye i Dr. Jelić’s Arbeide er nu, at han vil bevise, vat det grønlandske Bispedømme med Bispesædet Gardar tillige har omfattet Vinland og de andre af Nordboerne opdagede og koloniserede Lande i Nordamerika, at Kristendommen fra Grønland af har udbredt sig sydover, og at Spor deraf kan paavises helt ned i Mexiko. Beviserne er ikke meget slaaende eller rettere de reducere sig til Misforstaaelser og Feilsyn. Vi skal tage dem et for et.
1. I 1050 drog den saxiske Biskop Johannes til Vinland for at omvende de indfødte, men led der Martyrdøden. Dette er udskrevet af Mallet, som igjen har laant det fra Torfæus (1705); men det er for lang Tid siden (1837) oplyst, at Torfæus her har forvexlet Vinland med Vindland, idet den saxiske Biskop led Martyrdøden hos Venderne i Mecklenburg 1066.
2. Den grønlandske Biskop Erik begav sig 1121 til Vinland for at vie sig helt til Missioneringen af dette Land. Det er vistnok rigtigt, at Biskop Erik drog ud for at søge Vinland, men ingen historisk Kilde ved at fortælle, at han kom did; og da hans Bispestol kort efter blev besat med en anden, er Erik vel omkommet paa Reisen.[1] Imidlertid hævder Dr. Jelić, at Virkningerne af Biskop Eriks Prædiken kan bevises. Han henviser derom for det første til „gamle mexikanske Manuskripter“;
- ↑ Se herom min Bog om Vinlandsreiserne S. 27.
