det vil vel ikke overbevise mange, thi endnu har ingen forstaaet at læse de mexikanske Billedskrifter. Dernæst peger Dr. Jelić paa, at den „frislandske“ Fisker, som optræder i Zeniernes Beretning fra c. 1390, og som havde levet i mange Aar i „Estotiland“ i Nordamerika, havde der „i Kongens Bibliothek fundet latinske Bøger, som Indbyggerne ikke længere forstod“. Men selv om der endnu er dem, som ialfald delvis hævder Zeniernes Beretning som historisk, tvivler vel neppe nogen sagkyndig om, at den frislandske Fiskers Beretning er en Roman fra 16de Aarhundrede (efter Amerikas fornyede Opdagelse) og saaledes intet beviser. Endelig henviser Dr. Jelić til de kristelige Ceremonier hos „Korsbærerne“ (les porte-croix) i Gaspesien (Ny Brunsvig), hvorom de katholske Missionærer i 17de Aarhundrede fortalte. Men disse Traditioner, som først dukker op over 100 Aar efter at Franskmændene første Gang (1535) var optraadt i disse Egne, er altfor sene til at bevise noget om Middelalderen, – selv om det var sikkert, at Korset som Symbol, der var saa udbredt i Amerika, her skyldes kristelig Indflydelse.
3. I de pavelige Tiendelister fra Grønland opregnes ikke blot grønlandske Artikler, men ogsaa Artikler fra sydligere Lande, d. v. sige: Vinland. Forfatteren oplyser nemlig, at ifølge en pavelig Bulle af 1282 betaltes dengang den grønlandske Tiende i Oxehuder, Sælhundeskind og Hvalrostand; „nu ved man, at Grønlænderne ikke holdt Kjør, altsaa maa Oxehuderne være givne i Tiende fra andre Dele af Bispedømmet, det vil sige Vinland“. Hvis Forf. havde kjendt lidt af Litteraturen om Grønland, vilde han have vidst, at Kongespeilet fortæller med rene Ord om Kvægavl i Grønland, og at man ved nyere danske Udgravninger har fundet Koben i Ruinerne. Men selv uden saadan Kundskab burde Forfat-
