teren være kommet til et modsat Resultat, thi i det af ham virkelig fundne Brev fra 1492 siges jo lige ud, at Grønlænderne mangle Brød, Vin og Olje, men leve af Tørfisk og Melk. Men Melk forudsætter dog virkelig Kvægavl. Forfatterens Slutning her er altsaa ganske feilagtig.
4. Blandt Betalingsgjenstande, afgivne fra Norden 1327 til den pavelige Kurie, nævnes en „Nød fra hinsides Havet“ (nux ultramarina), som ved Hjælp af en Sølvfod var omgjort til en Skaal. Det maa, mener Forf., være en Kokosnød fra Amerika (Florida, det eneste Land i Nordamerika, hvor Kokospalmen nu voxer). Det er sandsynligt, at Forfatteren forsaavidt har Ret, som „nux ultramarina“ her virkelig betyder en Kokosnød; men Kokosnødder hører dog snarere til de indiske Varer end til de amerikanske. Kokosnødden kjendes allerede af Kosmas Indiopleustes (6te Aarhundrede) som en indisk Vare, og flere af de berømte Reisende fra 1ste Halvdel af det 14de Aarhundrede omtaler dens persiske Navn Nergil med Tillæg: „vi (ɔ: Europæerne) kalder den den indiske Nød“, og kjender dens Anvendelse til Drikkeskaaler. Af Dr. Jelić’s Omtale faar man det Indtryk, at denne „oversøiske Nød“ fandtes blandt Tienden fra Grønland. Men det er ikke Tilfælde; ifølge Regnskaberne havde den pavelige Nuntius faaet den i Sverige, og der som Gave til det hellige Lands Befrielse; rimeligvis er altsaa denne Kokosnød ogsaa erhvervet paa en Reise i Østerlandene.
5. Af Pavetienden forsøger Forf. at beregne Garde Bispedømmes Folkemængde og kommer til det Resultat, at den ved 1327 var 10,000 Mennesker, hvilket atter skal vise, at Bispedømmet ogsaa omfatter Vinland. Beregningen er overmaade usikker eller rettere sagt utvivlsomt urigtig. Sexaarstienden (af Geistlighedens Indtægter) be-
