Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/405

399

NYE EFTBRRETNINGER OM DET GAMLE GRØNLAND.

Af hvad her er gjennemgaaet vil det sees, at det ikke er lykkedes Dr. Jelić at vinde nyt historisk Stof for Vinlands Historie eller at bevise, at Nordamerika i Middelalderen er kristnet fra Grønland og Norge, eller at en kristen Befolkning har holdt sig her gjennem Aarhundreder. Derimod erkjender jeg med Taknemlighed, at Forf. har faaet Anledning til at fremdrage nyt Stof til Grønlands Historie. Jeg sigter her ikke til det Pavebrev af 1448 til de to islandske Biskopper om Grønlands Tilstand, som Forfatteren tror at have offentliggjort for første Gang; Brevet findes nemlig baade i Grønlands historiske Mindesmærker 3die Bind (1845) og idet norske Diplomatarium 6te Bind, og det har været kjendt for nordiske Historikere siden 1765! Forfatteren begaar ogsaa den for ham undskyldelige Feil at antage Pavebrevet adresseret til de virkelig fungerende Biskopper i Skálholt og Holar, Gotsvin og Gottskalk; medens Sammenhængen med Brevet er den, at det er rettet til de to Bedragere, Tyskeren Marcellus og hans Forbundsfælle Mathæus, som begge ved falske Foregivender havde lokket Pave Nicolaus V til at vie dem til islandske Biskoper. Men naar Sagen forholder sig saaledes, tør man vist heller ikke stole paa Indholdet af den Klage, som disse to Personer har medbragt om Grønland. Klagen gjengives i Pavebrevet, og dettes Indhold har gjældt og gjælder fremdeles for historisk, men er i sig selv neppe helt sandfærdigt: ved Aar 1418 kan ikke den grønlandske Koloni have udgjort 9 Præstegjeld, thi større var ikke Diocesen ved Midten af 14de Aarhundrede. Mistanken mod dette Brev bliver endnu større ved det nye Pavebrev, som Dr. Jelić har fremdraget, og som hidtil virkelig var ukjendt. Det er fra Pave Alexander d. 6tes 1ste Aar (altsaa mellem August 1492 og 1493) og beretter om,