hvorledes en Benediktinermunk Mathias har søgt Pavens Forgjænger Innocens VIII (1484–92) om at blive valgt til Biskop i Garde, at den afdøde Pave virkelig har udnævnt ham, men at Bullen herom ikke var udstedt, før hans Død indtraf (25 Juli). Pavebrevet gjentager som sædvanligt meget af Ansøgningens Ord, og vi faar derved noget at vide om denne Biskop og om Grønland. Paven fortæller, at Grønland er en Ø beliggende ved Verdens Ende, at Indbyggerne der ikke har Brød, Vin eller Olje, men lever af Tørfisk og Melk. Paa Grund af den omgivende Is er Seiladsen til denne Ø meget sjælden, Og Landing kan kun ske i August Maaned; derfor tror man, at i de sidste 80 Aar intet Skib er kommet derhen og heller ikke nogen Biskop eller Præst har resideret der. Deraf har Følgen været, at de fleste Indbyggere er faldne fra den kristne Tro og har intet andet Minde derom, end at engang om Aaret fremvises den Alterdug (corporale), som for omtrent 100 Aar siden benyttedes af den sidste Biskop, naar han indviede Natverden. Nu har efter den daværende Kardinal Borgias Opfordring Benediktinermunken Mathias tilbudt sig at gaa som Missionær til dette Land for at omvende de frafaldne, og har villet vove Liv og Helbred i dette Foretagende ved selv personlig at reise did med Skib.
Indholdet er mærkeligt, fordi det i Modsætning til Brevet af 1448 ganske stemmer med hvad vi kan slutte os til af historiske Kilder. Det sidste Skib, som vides at have været paa Grønland, kom tilbage til Norge i 1410, altsaa 82 Aar før Brevet, som angiver „omtrent 80“; den sidste fungerende Biskop paa Garde døde 1377, og Efterretningen derom kom til Norge 1383, altsaa 109 Aar før Brevet, men Brevet siger „omtrent 100“. Tidligere vidste vi, at Afreisen fra Norge til Grønland foregik sent
