paa Sommeren, f. Ex. Aar 1341 drog den kongelige Knor mellem 7de og 24de August fra Bergen direkte til Grønland; nu oplyser Brevet, at da havde man Erfaring for, at Kysten var isfri. Pavebrevet oplyser, at den nye Kandidat til Bispestolen har lovet at ville reise til Grønland, altsaa maa Manden virkelig være kommet fra Norge eller Danmark til Rom for at faa Pavens Autorisation; dette tør man vel ogsaa slutte deraf, at Paven kun udvælger ham til Biskop, ikke indvier ham; han skal altsaa vies hjemme. Brevet antyder videre, at der nylig fra Grønland er bragt Underretning om Landet til Europa; og vi har dunkle Efterretninger netop fra Tiden om 1490 om en Reise til Grønland: snart nævnes Søfareren Johannes Scolvus, snart Sørøverne Pining og Pockhorst. Alt synes saaledes at tyde paa, at der virkelig ved 1492 har været gjort et hidtil ukjendt Forsøg paa at knytte Forbindelsen med den grønlandske Koloni. Det er mærkeligt, at dette Brev er undgaaet P. A. Munchs Søgen; dog tør det forklares af, at det er bevaret ikke i Regesterne, men i en særskilt Samling „Varia“ fra Alexander d. 6te, som P. A. Munch ikke synes at have kjendt (der er meget faa Breve fra Alexander d. 6te trykte i Dipl. Norv.). Der er her saaledes et Exempel paa, at der fremdeles vil kunne findes Oplysninger til nordisk Historie fra det pavelige Arkiv.
Der er endnu et Bidrag til vor Historie, jeg er den dalmatiske Præst taknemlig for; det er dog ikke et Bidrag, han selv har leveret, men som han har gjort mig opmærksom paa. Forfatteren tror paa Ægtheden af Zeniernes Beretninger om Opdagelser i Nordeuropa og Nordamerika i 14de Aarhundrede, navnlig i Grønland, og til-
