erne og faa Kulde ind. Til at bygge Klostret betjene de sig af gloende Stene, som fare ud af Krateret; dem gyder de Vand over, saa de brister og danner en hvid og bindende Kalk, som aldrig fordærves. Gløderne selv tjene, naar de er afkjølede (ɔ: Lavaen), til Bygningssten; de Hvælvinger, som bygges deraf, er saa lette, at de ikke behøve nogen Støtte og stedse beholde sin Skjønhed og smukke Udseende o. s. v.
Af de to Haandskrifter, som Dr. Jelić citerer, findes det ene i Bibliotheca Chigi og er efter hans Beretning fra 15de Aarhundrede, det andet i Bibliotheca Corsini og er saa ungt som 1586; den i begge optagne Beskrivelse af Norge og Island er efter Dr. Jelić fra 14de Aarhundrede. Selv om den eventyrlige Skildring af Dominikanerklostret paa Grønland fandtes i et Værk fra 14de Aarhundrede, var dermed ikke dets Tilværelse bevist ligeoverfor de nordiske Kilders Taushed; men dette Skrift kunde give os ialfald Oplysninger om Kilderne til Beretningen hos Zenierne, – foruden hvad det forøvrigt kunde indeholde. Jeg har derfor forsøgt at faa Oplysninger fra Rom om dette Skrift, og ved Hjælp af den svenske Arkæolog Dr. B. Salin, som fortiden opholder sig i Italien, har dette lykkedes mig; jeg er nu i Besiddelse af Dr. Salins egen Afskrift af vedkommende Stykker fra det Corsiniske Haandskrift samt et Fotografi af vedkommende Stykker af det Chigi’ske Haandskrift. Dette Haandskrift er vistnok skrevet i det 15de eller det 16de Aarhundrede; men min Forventning om her at finde et nyt og ukjendt geografisk Værk om Norge og Island m. m. blev atter en Skuffelse. Haandskriftet indeholder et forlængst kjendt Værk fra Middelalderen (her henført til den bekjendte Theolog Johannes a Capistrano † 1456), et kortfattet geografisk Lexikon fra 2den Halvdel af 14de Aarhund-
