og der blev Kirker byggede, Præster indsatte og flere
Biskoper, Guds Venner, kom i Spidsen for dem, og en stor
Mængde frelste blev derefter af Christus optagne i Himlen.
Men i den nyeste Tid har de herlige Ordner, Prædikere
(Dominikanere) og Minoriter, udsendte ligesom nye
Apostler, oplyst Norvegias Folk ved sine hellige Gjerninger
og sin skjønne Lærdom i den hellige Skrift. De
Brødre, som bo der, har i sine Boliger Ovne, hvor de
ofte tænder ild paa og fører det varme Vand ad skjulte
Gange til et koldt Rum og udbreder det (der) blandt
Bænke og Sæder, hvor Brødrene holder Maaltid; ellers
kunde de ikke holde ud.
Erkebiskopen af Nidaros har følgende Lydbiskoper: i Bergen, Stavanger, Fane (ɔ: Færøerne), Hema (o: Hamar), Hasloc (ɔ: Oslo), Ronchade (ɔ: Orknøerne). Sodorøerne, Nuchod (!), Graden, Gergelalan, Gade (alle 3 = Garde), Scalon og Scale (= Skalholt), Ole eller Olor (= Hole).“
Den sidste Liste over Biskoperne i den norske Kirkeprovins viser stærkt Slægtskab med de Lister, som var optegnede ved Pavestolen, og som er meddelte af Dr. Jelić (ogsaa de er kjendte før). Listen tør derfor, navnlig paa Grund af sine Feil, være udskrevet af italiensk Kilde. Deraf tør man videre slutte, at det lille Bidrag til Norges Kirkehistorie er italiensk; om det er ældre end Haandskrifterne, kan være usikkert. Den Rolle, som Prædikebrødre og Minoriter skal have spillet i Norges Omvendelseshistorie, maa imidlertid uden videre forkastes; da disse ordner optraadte i Norge – i 13de Aarhundrede – var Landet forlængst kristnet. Derimod skal det ikke nægtes, at Dominikanerne ialfald i 13de Aarhundrede i Norge har udmærket sig ved Dygtighed i Prædiken og maaske ogsaa i kirkelig Lærdom; det
