kan man slutte dels af det Fiendskab, som Sæculargeistligheden viser dem, dels af de ikke faa Navne paa udenlands studerende Prædikebrødre. Deraf maa det vel forklares, at de kan faa Omtale i dette italienske Tillæg til Norges Beskrivelse. Hvad her fortælles om ovne og Ledninger af varmt Vand inden Klostrene, behøver ikke helt at forkastes. Det kan jo forstaaes om Badstuer og Røgovne; men disse har ikke været særegne for Prædikebrødre eller Minoriter. Derimod kan man ikke lade være at lægge Mærke til – som ogsaa Dr. Jelić antyder – den slaaende Lighed med hvad Zeno fortæller eller lader sin Stamfader Nicolo fortælle om Dominikanerklostret paa Grønland; kun har han ikke nøiet sig med en simpel Vandrende eller Badstue. Han har desuden opfundet den sindrige Forklaring at anbringe en Vulkan „lig Ætna eller Vesuv“ oppe paa Grønland for at skaffe varmt Vand gratis til Munkene og frembringe et tempereret Klima oppe i Isregionerne. Den enkle Beretning i den italienske Geografi fra 15de Aarhundrede kan ikke, som Dr. Jelić mener, tjene til at bekræfte Zenos Fortælling; tvertimod antyder den, hvorfra Zenos Skildring stammer, og hvor fantastisk han har benyttet sin Kilde.
Da Tillægget hidtil har været ukjendt, aftrykkes det her efter det Chigi’ske Haandskrift (med Opløsning af Forkortningerne): Et cum gentes ipsius provincie diu in tenebris ignorantie permansissent, nouissime dominus Iesus Christus per fideles suos predicatores perduxit Noruegios ad fidem. Et facte fuerunt ibi ecclesie et sacerdotes instituti et quam plures episcopi amici dei prefuerunt et multitudo plurima saluatorum inde a Christo in celum assumpta est. Circa uero nouissima tempora preclari ordines Predicatorum et Minorum tanquam noui apostoli missi a domino, populos Noruegie illuminauerunt sanctis operibus et preciosa doctrina sacre scrip-
