Efter at de gjennem en Række af Aar førte Forhandlinger og Undersøgelser angaaende Christiania Byvaaben foreløbig ere afsluttede med, at Formandskabet har fastslaaet en Norm for samme, der paa ingen Maade kan tilfredsstille Heraldikere eller Historikere, tør det maaske for Tidsskriftets Læsere, der enten ikke have læst eller dog glemt Avisernes Udredninger, have sin Interesse at se fremstillet, hvorledes Sagen tager sig ud fra de præsumptivt sagkyndiges Standpunkt, idet disses Mening vistnok i Aarenes Løb gjentagne Gange blev æsket, men ved den sidste Afgjørelse dog hverken forlangt eller fulgt.
Da Kong Christian IV udstedte Privilegier for sin nyanlagte, efter ham selv opkaldte By Christiania under 29 Juli 1632, bestemte han, at dennes Vaaben skulde være det tidligere Byvaaben for Oslo, hvis Udseende imidlertid for de to sidste Aarhundreder af Byens Bestaaen ikke kjendes, idet der hidtil ikke vides bevaret flere Oslosegl fra Middelalderen end de to, der findes i den Arnamagnæanske Diplomsamling paa Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn. Heller ikke kjender man for Tiden, trods megen Eftersøgning i det Norske Rigsarchiv, noget tidligere Aftryk af det nye Christianiasegl end fra Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, altsaa ikke langt
