store Hovedkirker, Halvardskirken som Domkirke og Mariakirken som kongeligt Capel og omtrent helt nybygget og netop udstyret med Capitel, nu vistnok faaet de egne, nye Capitelsegl, hvis Stamper endnu findes bevarede i det oldnordiske Museums Samling i Kjøbenhavn, og hvis hele Udseende synes at henvise til samme Tid som Oslo Byvaaben. Af disse gjengiver Domkirkens Capitelsegl vistnok et Parti af denne Bygning, medens Mariakirkens Capitelsegl som Hovedfigur har den hellige Jomfru med Christusbarnet paa sin Arm; ved hendes Fod knæler til den venstre Side Capitlet og til høire Kongen og rækker paa sin fremstrakte Haand en Model af Kirken op mod Himmeldronningen; hvor liden Kirkebygningen end her er fremstillet, kan den dog sees at have de to Taarne ved Indgangen, hvorom man før intet vidste, men som fandtes ved Udgravningerne i 1868, og som netop erkjendtes at tilhøre den af Kong Haakon nybyggede Del af Kirken.
Disse tre nævnte Segl, der alle formentlig skrive sig fra samme Tid, Kong Haakon V.s tidligere Regjeringsaar, vise sig særdeles vel graverede, hvorhos Byseglet – det eneste, hvor der kunde blive Tale om egentlig heraldisk Indsigt – godtgjør, at Graveuren har kjendt denne Kunsts Regler og Fordringer, idet Rummet er benyttet og fyldt paa bedste Maade, medens Figurerne ere correct stiliserede, hvilket man forøvrigt var berettiget til at vente netop paa dette Tidspunkt, der var Heraldikens Blomstringstid i Norden. Hvad der maaske kan synes noget paafaldende, er de tvende Løver, hvorpaa Helgenen sidder, og som for en flygtigere Betragtning maaske kunde tænkes at være en Misforstaaelse af de Høisæder, Stole eller Bænke, hvorpaa Konger, Bisper, Helgener etc. oftere findes placerede, og hvis Arme eller Lener ikke sjelden ende i et Løve-, Hunde- eller Dragehoved. For-
