Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/420

fastslaaede Christianiavaaben, der har søgt at fjerne de gjennem Tidernes Løb indkomne Misforstaaelser og Forvanskninger, just er kommen til at borttage det, der gav det sin største Ærværdighed og Ælde, og isteden at indføre en Form, der ikke har været brugt i de 600 Aar, hvori Seglet har existeret, og hvori alt andet var blevet forandret og forvrængt. Hertil kommer endnu den Omstændighed, at vaabenet for sagkyndige (Historikere og Heraldikere) præsenterer sig i en Stil, som er fuldstændig fremmed for Norden, nemlig den for Øieblikket i Tydskland som middelalderlig og mythologisk Germanisk gjældende, og som for det store Publicum er bedst kjendt fra Richard Wagners mythiske Operaer. Forskjellen mellem den oprindelige simple, men correcte Form og den modern-artistiske vil for et øvet Øie bedst vise sig ved den Sammenstilling af det ældste og det nyeste Bysegl, der nu foreligger Almenheden i det communale Jubilæums-Festskrift, som nylig er udkommet, om end Gjengivelsen af det gamle Segl kunde været bedre. En meget uheldig Forandring, foruden Løvernes Overgang til en Tydsk Thronstol, er her endvidere foretaget af den med Helgen-Legenden formentlig ukjendte Tydske Tegner, idet den fattige, nødtørftig beklædte Almueskvinde ved Helgenens Fødder er ombyttet med en Kvindeskikkelse, der snarest leder Tanken hen paa en Høvdings Hustru (eller maaske en „Walküre“) i fuldt Skrud. Om Tegningen end maaske kan tilfredsstille fra Nutidens æsthetiske og artistiske Standpunkt, maa Dommen fra historisk og heraldisk Side lyde helt anderledes. Det er selvfølgelig ikke at vente, at den samme Generation, der nu har fastslaaet et Byvaaben i helt ud Tydsk (saakaldet) Middelalderstil, skulde besidde Resignation nok til at omgjøre sit eget Verk, og Christiania, der gjennem flere