stament, som han dog sikkert maa have efterladt, forlængst er tabt.“ Denne Munchs Udtalelse fulgtes oprindeligt af Hr. Antikvar Nicolaysen i „Norske Fornlevninger“ (S. 30); men i de nogle Aar senere Tillæg til samme Skrift (trykte 1866) kalder han den „kun en, neppe grundet Formodning“ og hævder, at ifølge Jon Martinssøns Testament maa Kong Haakon være begravet i Korskirken i Oslo; den samme Mening gjentager Nicolaysen, dog mindre bestemt, i dette Tidsskrift 1ste Række I S. 9: „da der formodentlig maa menes ham, naar hr. Jon Marteinssøn i sit testament af 1401 [ɔ: 1400] bestemmer, at hans hjelm og Skjold skulde ophænges i Korskirkens kor „der, som den unge kong Haakon hviles“. Mod denne Fortolkning kan der imidlertid gjøres vægtige Indvendinger, og jeg skal i det følgende søge at vise, at P. A. Munch dog har havt Ret. Munch gjorde til støtte for sin Formodning, at Kongen blev begravet i Mariakirken i Oslo, opmærksom paa, at Haakon ialfald ikke kunde være begravet i Kathedralkirken i Oslo, som man ellers kunde være fristet til at gjætte paa, thi „i Fortegnelsen over dennes Jordegods [i den røde Bog fra Aar 1396] nævnes ikke et Ord om, at Kong Haakon har givet noget dertil for Leiested“. Men den samme Grund gjælder ogsaa for Korskirken, hvis Ejendomme i samme Aar 1396 den røde Bog ligeledes opregner; hvis Kong Haakon var begravet i denne Kirke, maatte han have testamenteret Gods dertil, saaledes som endog mindre fremragende Personer vitterlig har gjort mellem 1380 og 1396[1]. Munch vilde vistnok med ligesaa stor Sikkerhed have hævdet, at heller ikke i denne Kirke, som desuden var en af de mindste Kirker i Oslo, kunde Kongen tænkes at være begravet.
Jon Martinssøns Testament, som Hr. Nicolaysen har benyttet som Bevis for sin Mening, er desværre kun bevaret i en meget slet Afskrift eller Oversættelse ved den jydske Bonde Peder Dyrskjøtt († 1707) og er efter denne trykt hos Pontoppidan (Ann. Eccles. II. 492–95). Det originale Testament var udstedt paa Sudreim (Sørum paa Romerike) 14 Juli 1400, men Dyrskjøtt har benyttet en bekræftet Afskrift fra 8 Juli 1401, hvis norske eller halv-svenske Sprog han har havt meget vanskeligt for at forstaa; han har da
- ↑ Se Den røde Bog S. 294–96.
