hænge i en anden og ringere Kirke, synes mig temmelig lidet rimeligt. Skjoldet bar jo dog en Ridders Vaabenmærke, og det var Kjendetegnet – om man vil Navnepladen – over Graven, og jeg har aldrig seet, at dette blev ophængt i én Kirke, medens Graven befandt sig i en anden. Det underlige Udtryk „hellig Kaarses kircke chor“ maa altsaa aabenbart betegne den Del af Mariakirken, hvor Graven befandt sig[1].
Nu finder jeg blandt Altrene i Mariakirken et Alter, som hed „Helga kross altare undir korit“. Det var indviet før 1380 og havde allerede dengang sin særskilte Præst og Præbende; thi af Dipl. Norv. II No. 734 fremgaar, at i Kong Haakons Dage har Kanniken Hr. Thjodolf i længere Tid indehavt Korsalteret, og at efter hans Død Kong Haakon har „presenteret“ til hans Eftermand ved Korsalteret Kanniken Aste Gunnarssøn, men samtidig bestemt, at de Huse, som Thjodolf havde opbygget af sit Gods til eget Brug, skulde tilfalde en anden Kannik, Thoralde Ranessøn. Dette „Hellige Kors Alter under Koret“ nævnes ligeledes i de følgende Aarh., ja beholdt ogsaa sin særegne Præbendar, indtil Præbenderne i Mariakirken efter Reformationen lagdes under Domkirken (1545)[2]. Dette Præbende antager jeg har været omtalt i Hr. Jon Martinssøns Testament, og „hellig Kaarses kircke chor“ er altsaa kun en Feillæsning af „helga kors stuku undir kor“ eller maaske endog „hellig Korses kor“. Her har altsaa Jon Martinssøn villet lade sin Hjelm og sit Skjold ophænge i Nærheden af sit eget og den „unge“ Kong Haakons Gravsted. Ved den „unge“ Kong Haakon kan ingen anden være ment end Kong Haakon Magnussøn den yngre[3]; Jon Martinssøn havde jo i Livet hørt til denne Konges trofaste Tilhængere i Kampene om Sverige og var bleven belønnet derfor med at faa tilægte
- ↑ Saaledes har allerede Munthe rigtigt opfattet Udtrykket (Saml. til N. F. Spr. og H. III 614); den samme Opfatning finder jeg udtalt af Lange i hans haandskrevne Samlinger til Unionshistorien (i Rigsarkivet).
- ↑ Dipl. Norv. II No. 724 (fra Aar 1402), V No. 889 (fra 1475) og XII No. 275 (fra 1510). Paa sidstnævnte Sted kaldes Alteret „Korsalteret in lecturio“, ligesom det nærliggende „Marie alter under kor“ i Jordebogen fra 1542 kaldes „altare virginis Marie sub lectorio“.
- ↑ Jfr. mine Bemærkninger herom i Arkiv f. nord. Filologi III S. 87.
