tens Cognater) begraves ved det kongelige Gravsted, og den
hellige Konge vil følge den i selve Kongefamilien sædvanlige
Skik. I den sidste Vise har Traditionen da forudsat den
samme Skik at være ældgammel og uden videre overført den
paa den „hellige Haakon“, som (hvis Visen antages oprindelig
at være digtet om Haakon d. 5te) netop er den Konge,
som havde grundlagt de kongelige Begravelser i Mariakirken.
- 18 okt. 1891.
Gustav Storm.
I. Aldinhagi nævnes i Sverres Saga (Fornm. s. VIII
439) som et Sted i Vik i Sogn. Jon Staal, der paa en
Reise til Bergen (1201) overfaldes i Vik af et nordenfra
kommende Streifparti af Bagler og maa redde sig ved at ty
op i Fjeldet, finder Dagen efter, da endel af Baglerne drage
op til Hove for at gaa i Bad, Leilighed til at overraske dem
og forfølger dem ned til „Aldinhagi“. Dette Sted har altsaa
ligget mellem Hove og Vikøren. Navnet kjendes ikke
nu; men det kan paavises, at der længe efter har været en
Gaard af dette Navn, og hvor denne er bleven af. I en
Jordebog fra 1611 anføres nemlig „Allehoug eller Klockergaard“
i Vik. I Matriklerne af 1667 og 1723 nævnes Gaarden,
da blot kaldet „Klokkergaard“, som en under Præstegaarden
brugt Ødegaard, og det sees, at den har havt No.
40 i den gamle Matrikel. Ved at efterse den trykte Matrikel
af 1838 opdages da let, at Gaarden er gaaet ind under
den strax ovenfor Vikøren liggende Gaard, der i Matrikelen
skrives Sjøtun, men i Bygden nok almindelig kaldes „Ovestegaren“
(formodentlig fordi her engang har boet en Oberst).
– Ogsaa en anden Gaard i Landet, i Høiland søndenfor
Stavanger, har hedet Aldinhagi (se DN. IX 219. 267. 303.
309. 345). Endnu i 1563 har jeg fundet den kaldet „Ol-
