denhage“, men senere findes Navnet afkortet til Hage; i den nye Matrikel er det efter Udtalen skrevet Haga (Gaards-No. 5 i Høiland). Ordet Aldinhagi synes ikke at kunne paavises som Appellativ i Oldnorsk, men der er vel al Rimelighed for at opfatte det som ligebetydende med aldingarðr, Frugthave. Hvis dette er rigtigt, vil Navnet, som ialfald i Vik ikke kan være yngre end 12te Aarh., være af Interesse som Vidnesbyrd om tidlig dreven Frugtavl i Norge.
II. Ragnvald Urka nævnes som en af Anførerne paa Haakon Haakonsøns Skotlandstog og senere som Lendermand i Magnus Lagabøters Tid (jfr. Gustav Storm i dette Tidsskr. 2den Række IV, 165–179). Mandens paafaldende Tilnavn kan tænkes at skrive sig fra hans Hjemstavn eller Hovedgaard. Det er nemlig ikke ualmindeligt i Norge i 12te og 13de Aarh. at finde Mænd benævnte med Gaardnavne som Tilnavn, uden Tilføielse af den ellers brugte Præposition, – ganske saaledes som Gaardbrugere nu kaldes efter Gaarden. Bekjendte. Exempler ere Ivar Utvik, Vegard Veradal og Torstein Heimnes i Haakon Haakonsøns Tid; men der findes adskillig flere.[1]
Nu er der paa Søndmør, hvor flere anseede slægter hørte hjemme i Middelalderen, en betydelig Gaard af Navn Urke (i Hjørundfjord, i den ydre Del af Norangsfjorden). Gaarden findes nu først nævnt 1520 (Norske Regnskaber og Jordebøger II S. 107) og skrives da, ligesom altid senere, Urke (i Udtalen lyder 1ste Stavelses vokal nærmere lukt o). Navnets gamle Form maa have været Urka, ligelydende med Ragnvalds Tilnavn. Navnet findes ikke andensteds i Norge.
Det forekommer mig efter dette sandsynligt, at Ragnvald har været fra eller boet paa Urke i Hjørundfjord og havt sit Tilnavn deraf.
- ↑ Jeg har noteret følgende: Eiríkr Ignarbakki (efter Enebak paa Romerike, Fornm. s. IX 392); Ögmundr Eikiland (smst. IX 14); Einarr Lygra (smst. VII 310); Eiríkr og Arni Efja (smst. VIII 356); Eindriði Ljoxa,(vistnok efter Leksen i Ørlandet, smst. VIII 356). – I denne Forbindelse kan ogsaa nævnes Baard Standhale (Munch N. F. H. II 887) – forudsat at Strøm har Ret, naar han (Søndm. Beskr. II 317) udleder Standhale-Ættens Navn af Gaarden Standal i Hjørundfjord, noget, hvorfor adskilligt synes mig at tale.
