rede, da deri omtales en Afskrift af en Pavebulle for Værne af Pave Honorius III, som døde 1227; men herpaa tør dog intet bygges, da Honorius III lettelig kan være forvexlet med Honorius IV († 1286).“ P. A. Munch havde dog nogen Tvivl om Holdbarheden af Langes Ytringer, idet han under omtalen af Hirdskraaen[1] gjør opmærksom paa, at Hirdens Tiende og dens Fordeling mellem Bisper, Hirdprester og Hospitalet sættes i Forbindelse med Birkebeinernes „gamle Skik og Løfte“, og at man deraf synes at maatte slutte, at Hospitalet er ældre end Kong Magnus’s Tid og maaske allerede stiftet af Birkebeinerne under Kong Sverre efter dennes Ønske eller Befaling.
Længere end til samme Tvivl og samme Formodninger vilde jeg ikke være kommen, hvis jeg ikke ivaar af andre Grunde havde beskjæftiget mig med det gamle „Register fra Akershus“, det eneste Minde om en stor Diplomsamling, som endnu i 1622 udgjorde flere hundrede Originalbreve fra 12te til 16de Aarhundrede, overførte fra de 3 Klostre: Nonnesæter i Oslo, Hovedøen og Værne.[2] Dette Register kjendtes tidligere kun fra et (ufuldstændigt) Exemplar i den Arnamagnæanske Samling samt en Afskrift deraf (ved Presten Mørch i Hurum) i vort Rigsarkiv, – det Exemplar, som Lange benyttede. I denne Afskrift læses midt inde i Registret en Afdelings-
- ↑ Norske Folks Historie IV, I, S. 609.
- ↑ Af disse Breve er, saavidt jeg ved, nu kun to bevarede: 1) Kong Philippus’s Brev til Morsdølerne (DN. I No. 3), som c. 1745 af Presten Chr. Grave blev foræret til det „danske Selskab“ (se Det kgl. Danske Selskabs Begyndelse og Tilvæxt 1745–47, Dokument No. 2) og senere – uvist hvorledes – er havnet i det norske Rigsarkiv. 2) Kong Haakon Haakonsøns Brev om Djupvik-Fisket paa Modum (DN. II No. 5), som endnu er bevaret i det „danske Selskab“.
