Eders Konger eller andre af Eder“ (si nos Regum vestrorum vel aliorum vestrorum timere congressum oporteat). Ved disse „Konger“ har Bartholin og efter ham Langebek tænkt paa Magnus Erlingssøn og Sverre og derfor henført Brevet til 1183 eller 1182. Men det er aldeles vilkaarligt. I den Tid, da Abbed Vilhelm styrede Ebelholt, altsaa o. 1178 til 1203, forefaldt som bekjendt mange Stridigheder i det sydlige Norge udenfor Aarene 1182–83; af de nævnte Konger maa vistnok nødvendigvis den ene være Sverre, men den anden behøver ikke netop at være Magnus. Naar undtages Aarene 1188–92 og 1194–96, vilde man i Danmark alle Aarene fra 1178 til 1202 kunne nære Frygt for Uroligheder i det sydlige i Norge og saaledes ogsaa nær Konghelle. De Konger, hvis Sammenstød Abbed Vilhelm frygter, kan altsaa være enten Magnus og Sverre (1178–84) eller Jon og Sverre (1185–88) eller Sigurd og Sverre (1193–94) eller Inge og Sverre (1196–1202); Brevet kan henføres til hvilkensomhelst af disse Perioder; med sikkerhed fremgaar deraf kun, at Klostret er ældre end 1202.
En Betragtning af de politiske Stilling og Forhold i Tiden c. 1178–1202 turde dog føre til større Sikkerhed. Da det er klart, at en af Nidaros’s Erkebiskoper maa være Stifteren, har vi kun Valget mellem Eystein (1161–88) og Erik (1189–1205). Lange var ved Konghelle-brevets uheldige Datering 1182–83 henvist til Erkebiskop Eystein og bemærker i en Note, at „under Krigen mellem Magnus Erlingssøn og Sverre opholdt den første, hans Fader [Erling Skakke] og Erkebiskopen sig oftere i Danmark, hvor Bekjendtskab med Abbed Vilhelm kan være gjort“. Men dette er for begge de sidstes Vedkommende urigtigt; specielt Erkebiskop Eystein vides ikke at have opholdt sig nogensinde i Danmark. Da Kong
