Magnus flygtede for Sverre til Danmark (1180), drog Erkebiskopen til England og opholdt sig der, indtil han vendte hjem og forsonede sig med den nye Tingenes Orden (1183). Men hverken før eller efter sin Landflygtighed vides Erkebiskop Eystein at have havt Forbindelser med Danmark; dertil kommer, at han i Tiden 1178–80 var for optaget af Kampen mod Birkebeinerne til, at der da kunde være Tale om et Klosteranlæg saa langt borte fra hans Magts.Centrum, og i Tiden 1183–88 havde Erkebiskop Eystein ikke den Indflydelse hos Kong Sverre, at han kunde hævde for sin Diocese et Kloster paa kongelig Grund, i det gamle Kastel ved Konghelle. Erkebiskop Eystein kan altsaa ikke have grundlagt Kastelle Kloster. Men deraf kan man videre drage den Slutning, at Kastelle Kloster ikke er anlagt i hans Tid, og at den ene Konge, som omtales i Abbed Vilhelms Brev; ikke kan være Magnus Erlingssøn († 1184) og heller ikke Jon Kuvlung († 1188).
Vi henvises saaledes ligefrem til Erkebiskop Erik som Grundlægger af Kastelle-klostret. Og ligesaa mange Grunde, der taler imod Eystein, ligesaa mange Grunde kan anføres for Erik. Erkebiskop Erik pleiede jo netop Forbindelser med Danmark, eller rettere han opholdt sig i Danmark det meste af sin Styrelsestid, nemlig næsten uafbrudt fra 1190 til 1202; han stillede sig strax ved sin Ankomst under Erkebiskop Absalons Beskyttelse, har i Regelen opholdt sig i hans Nærhed og endog fulgt ham paa Reiser, saaledes til Gumløse Kloster i 1191 og endog til Lygum Kloster i Jylland.[1] Erik havde ligesom Absalon studeret i Paris, og de har vistnok været der samtidigt, hvis den Notits er rigtig, hvorefter Erik blev
- ↑ Script. rer. D. V 377, VIII 199.
