Kannik af St. Victor i Aaret 1150.[1] Fra Paris har han vistnok ogsaa kjendt Vilhelm (da Kannik af St. Victor), og rimeligvis har Erik fra tidligere Tid staaet ham nær; deraf lader det sig lettest forklare, at allerede kort efter Eriks Ankomst i 1190 Vilhelm forfattede en Klage for ham over Kong Sverre, ligesom han ogsaa senere (1195) i hans Interesse klagede til Paven over hans underordnede Biskoper.[2] Et eiendommeligt Minde om Eriks Samliv med Abbed Vilhelm er ogsaa den Notits, at Erik gjennem Vilhelm under sit Ophold i Danmark sendte som Gave til Genovefa-klostret i Paris en Relikvie af sin Patron, nemlig et Stykke af St. Olafs Skjorte.[3] Her ser vi saaledes en nidarosisk Erkebiskop i mangeaarigt Samliv med Abbeden i Ebelholt, og naar to saadanne Mænds Samvirken kræves til Stiftelsen af Kastelleklostret, tilfreds-stilles dette Krav ganske af Erik og Vilhelm i Tiden mellem 1190 og 1202.
Gaar vi saa tilbage til Abbed Vilhelms Brev til Prioren i Konghelle, tør vi nu nærmere bestemme de der nævnte norske Konger. De kan kun have været Birkebeinernes Konge Sverre og Baglernes Konge Inge. Skjønt Abbed Vilhelm ogsaa havde anerkjendt Sigurd Magnussøn som Konge (1193–94), hvilket sees af hans „Genealogia regum Danorum,[4] var dog dennes og hans
- ↑ Scr. rer. Dan. I 340.
- ↑ Brevene er trykte i Scr. r. Dan. VI, 19–21 og 24 og i DN. VI No. 3 og 4.
- ↑ Gallia Christiana VII, 712. Jfr. Munch II 864 Note 3, hvor Henricus (ɔ: Erik) urigtigt antages for den samme som Erkebiskop Reidar († 1151).
- ↑ Scr. r. D. II 161. Den der nævnte „Siwardus rex Norwagiæ“, der omtales som levende c. 1194 ved Siden af den svenske Kong Knut († 1195), kan kun være den Søn af Magnus Erlingssøn, som faldt i Florevaag 1194.
