Partis Herredømme i Viken for kort og for usikkert til, at der i hans Tid kunde grundes et Kloster. Men efterat Baglerpartiet var stiftet 1195–96, indehavde dette med korte Mellemrum Herredømmet i Viken næsten uafbrudt fra 1196 til 1202, og i denne Tid er der saaledes Leilighed nok til, at Klostret stiftes og til at dettes Beboere faar føle Trykket af de urolige Tider. Vi kan endog pege paa et bestemt Tidspunkt for
Grundlæggelsen som det sandsynligste. Efterat Baglernes Parti var stiftet i Danmark, siger Sverres Saga, at „til den Flok sluttede sig ogsaa Erkebiskop Erik; de for med den Flok nord i Norge“ o. s. v. Meningen med disse Ord kan kun være, at Erkebiskopen fulgte med til Norge, selv om han strax efter drog tilbage til Danmark; men som Munch rigtig bemærker, „er han fulgt med, da har han dog vist ikke begivet sig længer op end til Konghelle“, og jeg antager da ogsaa netop, at Erkebiskopen, saasnart Baglerne havde sat sig nogenlunde fast i Viken, har ladet sin nye Konge afstaa til Erkestolen det forrige Kastels Plads, for at han derpaa kunde grunde et Kloster.
Erkebiskop Erik maatte vel vide at Kong Sverre havde Thrøndernes faste Støtte, saa at, naar Krigen først var begyndt, vilde han selv og hans Tilhængere ikke paa lang Tid kunne vende hjem til Nidaros. Men i Viken kunde paa den anden Side Baglerne og Erkebiskopen vente at holde sig oppe. De af Throndhjems Kapitel, som fulgte Erkebiskopen, kunde her anbringes som regulære Kanniker af Augustinerordenen. Derfor blev Kastelle-klostret knyttet sammen med Nidaros Kapitel og dette delagtigt i Valget af Prior.
Abbed Vilhelms Delagtighed i denne Klosterstiftelse kan neppe have bestaaet i andet og mere, end at
