sin „forordnede Skolemester“, Christen Eriksen Brun. Kun et halvt Aar forblev han dog her, da en Pestepidemi bragte Moderen til at kalde ham hjem[1]. Imidlertid indtraf Roskildefreden og Baahuslens Fraskillelse fra Danmark-Norge. Det er imidlertid bekjendt, at Baahusleningerne, ligesom ogsaa Skaaningerne ikke destomindre i de første Aar vedbleve at søge sin høiere Aandsdannelse i Danmark, og det er derfor ikke egentlig paafaldende, naar vi see, at Iver Dyre i Sommeren 1658 (i Mellemtiden mellem den første Fred og den nye Krig) paany drog til Sorø. Denne Gang var det dog ikke som Skolediscipel, men som Student eller Academist, at han kom derhen. Han begyndte sine Studier den 14de Juli 1658. Men snart tændtes atter Krigsluen, og det blev en meget vanskelig Stilling for den nye svenske Undersaat at være Student ved det danske Ridderacademi, medens hans gamle og nye Konge førte Krig. Selv synes han ikke at have følt nogen Drift til at vende Danmark Ryggen, men den svenske Rigsdrost Grev Per Brahe gav hans Moder „sit gode Betænkende og Raadføring“ i den Sag, og Resultatet blev, at Moderen „beordrede“ ham at drage hjem til Sundsby. Han forlod da for anden Gang Sorø den 1ste Februar 1659, forsynet med et særdeles godt Vidnesbyrd af Academiets Overhofmester, Jørgen Rosenkrands til Kjeldsgaard, og kom „med fri Leide gjennem Passerne“ tilbage til Sundsby.
Efter at Freden var sluttet, skulde han, som unge Adelsmænds Skik var, tiltræde en Udenlandsreise. En
- ↑ I 1654 rasede som bekjendt Pesten i Kjøbenhavn og andre Steder i Sjelland, men ogsaa i 1655–1656 hjemsøgtes disse Egne af pestartede Epidemier. F. V. Mansa, Bidrag til Folkesygdommenes Historie i Danmark, Kbhvn. 1873 passim.
