hvad Fru Margrete besad udenfor sit Jordegods i Baahuslen, nemlig (foruden hendes Løsøre) hendes udestaaende Fordringer, navnlig for hendes til Hannibal Sehested solgte og til Kronen overgaaede Fødested Skjelbred paa Eker. Denne Fordring paa den dansk-norske Krone skjænkede hun 1667 sin Fætter Tønne Huitfeldt, men den blev ham til ingen Nytte, thi den dansk-norske Regjering viiste ved denne Leilighed en ligefrem Uretfærdighed. Tønne fik, trods sin retmæssige Fordring, hverken de skyldige 2300 Rdlr. eller Adgang til at indløse Godset. „En saadan Behandling af danske Adelsmænd,“ skriver Tønne Huitfeldts Biograph, „var imidlertid ingenlunde usædvanlig i den første Tid efter Souverænetetens Indførelse, naar de havde Fordringer paa Kronen enten for Udleg under Krigen eller af andre Grunde“[1].
Om Fru Margretes sidste Dage kjender jeg kun, at Tønne Huitfeldts efter hende opkaldte Datter, der var født 1669, kom til hende paa Sundsby, og at hun behandlede denne som sit Barn og kaldte hende sin Datter. I hvilket Aar den unge norske Jomfru Margrete er kommen til sin gamle Slægtning, vides ikke. I 1675 udbrød atter Feide mellem Nordens Riger, og oberst Tønne Huitfeldt, nu Frederikstens Kommandant, deltog paany i Kampen og leverede de Svenske heldige Træfninger i 1676, men i det følgende Aar afgik han ved Døden paa den ham betroede Grændsefæstning[2]. Hans ovennævnte Datter, der var kommen til Sundsby, blev i en mærkelig tidlig Alder, nemlig kun 12 Aar gammel, paa Sundsby ægteviet til en i dansk-norsk Tjeneste indtraadt tydsk
