Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/192

Denne siden er ikke korrekturlest

Officeer (senere General og hvid Ridder) Hans Ernst v. Tritzschler til Thom i Smaalenene, og hendes Mand, der selv har antegnet Dagen i sin tydske Bibel[1], anfører udtrykkelig, at den gamle Frue havde testamenteret sin Fosterdatter sit Løsøre. Dette, hvis Beskaffenhed efter Mandens Død vi ovenfor have omtalt, har ikke været af lidet Værd. To Aar efter Brylluppet døde den unge Frue, kun 14 Aar og 9 Dage gammel (selvfølgelig barnløs), og samme Aar fulgte ogsaa Pleiemoderen, den gamle Fru Margrete, hende i Graven. Hun døde paa sit Sundsby den 16de November 1683, nogle Dage efterat hun var indtraadt i sit 76de Aar. Ligprædikenerne over hendes Mand og Søn bleve, som vi have seet, udgivne og have sin Betydning som historiske Kilder. Derimod skede dette ikke ved hendes egen Død. Man kunde synes, at Göteborgs Gymnasium her havde en Pietetspligt at opfylde. Men den forsømtes, ganske som Tilfældet var ved Fru Gørvels Død, hvem Christian IV burde have viist en saadan Ære. Hendes jordiske Levninger hvile i det „Dyreske Kapel“ ved Valle Kirke paa Tjørn, hendes Sognekirke, sammen med sin Husbond og sine Børn. „Ligene ligge indsvøbte i Humle, hvorved de ere blevne ret vel bevarede. Kisterne ere dobbelte, de ydre af Egetræ, beklædte med Saffian og massive Metalbeslag af forsølvet Messing. Paa Plader staa de Afdødes Navne og Titler, og midt paa hver Kiste er anbragt den korsfæstede Frelsers Billede i Hautrelief. De

  1. Denne kom i min Embedstid til det norske Universitetsbibliothek; Antegnelserne ere et slaaende Exempel paa, med hvor stor Klodsethed og Ubehjelpelighed endog en høitstaaende og fornem Officeer har kunnet føre Pennen. Disse Familieoptegnelser ere trykte i Personalhistorisk Tidsskrift 2 R. III.