1. I nærværende Tidsskrift, 2 R. III, 233–245, hvortil Læseren henvises, har jeg i sin Tid (1881) samlet de spredte Træk, som jeg efterhaanden havde mærket mig, om denne i det femtende Aarhundrede oftere nævnte, ret interessante, men tillige gaadefulde Mand. Jeg burde have kjendt og medtaget nogle Notitser om ham, som findes i Kong Hans’s Regnskabsbøger, meddelte i Danske Magazin 4 R. I, S. 73–74, 85, 88, samt 175, hvor han kaldes „Pinnow“; men til min Undskyldning kan anføres, at D. P.’s Navn ikke er anført i vedkommende Binds Register og derfor saa meget lettere kunde oversees. De citerede Steder behøve ikke her nærmere at omtales; de bidrage kun til yderligere at vise, i hvor stor Udstrækning Didrik Pining har været anvendt i Kongens Tjeneste. Man vil derhos finde Pining omtalt i adskillige Bind af de i de senere Aar udkomne „Hanserecesse“.
2. Jeg har i min lille Afhandling udtalt mig for, at D. P. har været en Nordmand, og det vil neppe bestrides, at de der anførte Grunde maatte synes at gjøre dette sandsynligt. Prof. G. Storm, der senere har omtalt Didrik Pining i sin Afhandling om Søfareren Johannes Scolvus (nærværende Tidsskrift 2 R. V), har (S. 394) sluttet sig til min Mening om hans Nationalitet. Senere har jeg imidlertid begyndt at tvivle paa denne Antagelses Rigtighed. Jeg har nemlig i et nylig udgivet tydsk Kildeskrift (Chronik des Johan Oldecop, hg. v. K. Euling, Bibl. des literarischen Vereins in Stuttgart CXC, Tübingen 1891, S. 97, 179) seet, at der omtrent 1522 levede en Borgemester i Hildesheim af Navnet Dirick Pynnyngh. Om Identitet kan ikke være
