Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/203

Denne siden er ikke korrekturlest
I.

Som bekjendt nedstammer Reins-Ætten fra en fornem Stamfader, Skule (I), der efter sin Beskytter, Kong Olaf Kyrre, benævntes Kongsfostre og blev gift med Gudrun, en Datterdatter af Sigurd Syr og Aasta[1]. De fleste Sagaer (Morkinskinna, den udførligere Saga om Haakon, Guttorm og Inge (hos Peder Claussøn) samt Fagrskinna) gjøre Skule til en Søn af den engelske Jarl Tostig Godwinessøn, medens Snorre, der stod hans Ætling af samme Navn nær, alene kalder den første Skule en ætstor Mand af England. Stundom tillægges der ham en Broder Ketil Krok paa Haalogaland, om hvem forøvrigt Intet vides[2]. Skule skal af Kong Olaf have faaet store Gaver i Jordegods, beliggende i Omegnen af Landets vigtigste Byer, uden at nærmere Beskeed herom vides. Sandsynligviis har Rein allerede været hans Hovedgaard. En Formodning af Munch[3], at han skulde have været Jarl, forekommer mig lidet sandsynlig; dette vilde sikkert ikke have været glemt i Ættens Stamtavle i Fagrskinna eller i de Oplysninger om den, der gives i Inges Saga hos Peder Claussøn.

Om Skules Søn Aasolv vides næsten Intet. Han har udentvivl været Lendermand, ligesom man seer, at han har været gift med en Kvinde af Arnmødlingernes Æt, Thora Skoftesdatter af Giske. Heller ikke Aasolvs Søn Guttorm træder egentlig meget frem i Historien. Man

  1. Hertil maa det sigte, naar der i Haakon Haakonssøns Saga fortælles, at Aamunde Remba, da Hertug Skule lod sig give Kongenavn, “opregnede hans Æt ligetil den hellige Olaf“.
  2. Som et Exempel paa, hvilke Galskaber Folk kunne falde paa, hvor det gjelder deres egen Familie, kan anføres, at Biskop Krog i Throndhjem († 1731) mente at nedstamme fra denne Ketil Krok! Gjessings Jubellærere I. S. 371.
  3. N. F. Hist. II. S. 602 fgg.