Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/206

Denne siden er ikke korrekturlest
II.

Sigurd Mund synes at have været en af de usædeligste norske Konger. Han har havt Elskerinder i de mest forskjellige Samfundsklasser, ligefra den letfærdige Kongedatter Christina, der, om Harald Gille tør antages for Magnus Barfods Søn, var hans Sødskendebarn (altsaa efter Datidens Love og Tænkemaade incestus) og ned til den fattige Tjenestepige, der blev Haakon Herdebreds Moder, og hvis Berøring med Kong Sigurd Sagaen har skildret paa den mest cynisk ligefremme Maade. Cecilia, om hvem her er Tale, synes at være Frugten af en Forbindelse mellem Sigurd og en Kvinde af god Æt. At hun virkelig var Kongedatter, var en utvivlsom og erkjendt Sag, og det heder i den udførligere Saga om Haakon, Guttorm og Inge, at “hun blev hæderlig opfostret i Thrøndelagen, som det sømmer sig for et Kongebarn“, hvilket neppe var blevet Tilfældet, om hun havde været en ringe Kvindes Datter. Sammesteds heder det videre, at det var paa den nysnævnte Gaard Gelmin (Gjølme) i Orkedalen, at hun blev opfostret.

Kan man nu nøiere bestemme Cecilias Æt? Tidligere har dette ikke været forsøgt, men jeg mener dog at have fundet et Spor til hendes Herkomst. Dette søger jeg deri, at man ved 1226 finder Kong Haakons daværende Stallare, Gudleik af Ask omtalt som Junker Knuts, Haakon Galens Søns og altsaa Cecilias Sønnesøns Frænde. Men saavel Knuts Fader, som hans Farfader, ligesom ogsaa hans Moder, vare svenske, og Frændskabet maa altsaa søges længere oppe, paa hans Faders mødrene Side.[1] Nu kommer hertil det ved nøiere Betragtning

  1. I Kongefamilien kan det nemlig ikke søges, da Gudleik vistnok i saadant Tilfælde ogsaa var bleven betegnet i Lighed med saa mange andre som „Kongens Frænde“.