Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/207

Denne siden er ikke korrekturlest

paafaldende, som ligger deri, at Cecilias og Baard Guttormssøns Søn fik Navnet Inge. Det er ligefrem utænkeligt, at Cecilia skulde have opkaldt sin Farbroder Kong Inge Haraldssøn, der jo havde været hendes Faders bitre Fiende og tilsidst endog ladet ham dræbe. Heller ikke Baard paa Rein kunde have nogen Grund til at opkalde sin Søn efter denne ham ganske uvedkommende Konge, og i Norge var derhos Inge et omtrent aldrig eller i ethvert Fald yderst sjeldent forekommende Navn. Min Tanke er derfor den, at Navnet hidrører fra Lendermanden Ingemar af Ask († 1134) og altsaa er en Forkortelse af dennes Navn[1]. Cecilia, som hvis Frænde, som vi nylig saa, Stallaren Gudleik af Ask maa betragtes, har da ikke usandsynligt tilhørt den lidet bekjendte, men aabenbart anseelige Æt, hvis Hjemstavn Ask vistnok, som Storm[2] antager, kan have været den nu Familien Gram tilhørende Gaard paa Ringerike, men dog ligesaa gjerne kan have været en anden Gaard af samme Navn, f. Ex. Ask paa Askøen ved Bergen.

Inge synes at have været Baards og Cecilias eneste Barn, og Moderen angives i Peder Claussøns Gjengivelse af Haakons, Guttorms og Inges Saga udtrykkelig at være død kort efter sin Søns Fødsel. Derefter ægtede ifølge samme Kilde Baard “Ragnfrid“ (Rangrid?), en Datter af Erling paa Kvidin i den øverste Deel af Valdres, en Mand, som ellers kaldes “Erling Bonde“, men paa et Sted hos Peder

  1. Jeg har forelagt Prof. Sophus Bugge det Spørgsmaal, om Opkaldelsen Inge efter Ingemar kunde kaldes urimelig. Han var enig med mig i, at der ikke var nogen Grund til at finde en saadan Navneovergang paafaldende.
  2. Norsk hist. Tidsskr. 2 R. IV, S. 144.