Claussøn[1] “Lænshøfding“, hvilket Rygh[2] ikke har kunnet gjengive anderledes end med “Lendermand“; om han virkelig har været Lendermand, kan dog være tvivlsomt[3]. I dette sit sidste Ægteskab skal Baard – fremdeles ifølge den Peder-Claussønske Saga – have havt fem Børn, Sigurd, Aasolv, Guttorm, Skule og Ingebjørg. Da nu Baard i den paalidelige Sverres Saga (cap. 120) angives at være død kort efter det 1194 stedfundne Slag i Florevaag, og han, som sagt, maa antages først omtrent 1184 at være bleven gift med Cecilia, har han da i kort Tid havt mange Børn med sin sidste Kone.
Af de her nævnte Børn med Ragnfrid af Kvidin nævnes i Fagrskinna kun tre Sønner og disse i en helt anden Orden end hos Peder Claussøn, nemlig: Skule, Guttorm og Sigurd. Aasolv kjendes overhoved kun fra Peder Claussøn, og om Sigurds senere Skjebne vides heller Intet. Guttorm Baardssøn nævnes derimod et Par Gange som et ganske ungt Menneske, sidste Gang (hos Peder Claussøn) ved Baglernes bekjendte overfald paa Nidaros 1206, hvorefter han forsvinder af Historien.
Af Brødrene kom saaledes alene Skule til at spille nogen Rolle. Datteren Ingebjørg blev, som bekjendt, gift med Alf d. Æ. af Thornberg. Men det fortælles i Haakon Haakonssøns Saga, at en Søster af Skule Baardssøn, der ligeledes hed Ingebjørg, i 1221 ægtede Lendermanden Loden Gunnessøn. Dette har foranlediget nogen
- ↑ Norske Kongers Chronica S. 542.
- ↑ Norges Kongesagaer, overs. af Munch og Rygh. II. S. 216.
- ↑ Storm har ikke opført ham paa sin Fortegnelse over Lendermændene. At P. Claussøns “Lenshøvding“ af ham selv er meent = Lendermand, synes dog at fremgaae deraf, at han (S. 541) siger om Baard Guttormssøn, at “han var en Lenshøvding, som hans Forældre havde været før hannem“.
