man dog turde drage en interessant Slutning om hendes Herkomst.
Min Formodning er den, at Fru Ragnhild nedstam- mer fra en ældre Ragnhild, Erling Skakkes og Kongedatteren Fru Christinas Datter af dette Navn, efter hvem hun da maa være opkaldt. Denne Ragnhild Erlingsdatter var to Gange gift, først med Lendermanden Jon af Randaberg (lige i Nærheden af Stavanger), der faldt 1179 i Slaget paa Kalvskindet tilligemed sin Svigerfader Erling Jarl, anden Gang med Lendermanden Hallkel Jonssøn, der ligeledes faldt i Kamp mod Kong Sverre, nemlig i Florevaag 1194. Fru Ragnhild, Skule Jarls, kan imidlertid neppe have nedstammet fra sin Navnes og af mig formodede Bedstemoders andet Ægteskab, da hun da vilde være i for nært Slægtskab med sin Mand, idet saavel denne som Hallkel vare Efterkommere af Aasolv Skulessøn paa Rein. Derfor seer jeg hendes Stamfader i Jon af Randaberg, hvorfor ogsaa andre Grunde tale.
Vi skulle nu nærmere betragte Indicierne.
Ved et mærkeligt Brev uden Sted og Datum har Kong Haakon Haakonssøn bekræftet en Gave fra Magnus Erlingssøn til “St. Svithun“ (ɔ: Stavanger Domkirke og Bispestol), hvorved hele Stavanger By skjænkedes til Stiftet.[1] Nu er det bekjendt nok, at Sverres Efterkommere altid bestemt benegtede, at Magnus Erlingssøn havde havt nogensomhelst lovlig Ret til Norges Throne. Haakon selv udtalte dette ligefrem under Forhandlingerne i Anledning af sin Kroning, da. Geistligheden gjorde et
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 51. Munch mener at kunne henføre Brevet til 1243 af den Grund, at Kongen da var i Stavanger, men det kan jo meget vel være udstedt paa et andet Sted, f. Ex. i Bergen.
