hvorefter Kongen seilede ind fra Havet forbi Edøen og videre „sydover“ til Knarrarskeid; det nævnte Knarvik ligger nemlig et godt Stykke søndenfor Edøen. Derved kommer man imidlertid til at tillægge Sverre en høist urimelig Rute. Naar han, som Tilfældet var, vilde komme til Nidaros snarest muligt, vilde det have været meget uklogt af ham, efter at han var kommen ind til Edøen, først at seile et Stykke i modsat Retning, mod Syd. Han spildte derved ikke blot Tid, men han udsatte sig ogsaa for at løbe lige i Armene paa sine Fiender, med hvem han vilde undgaa Kamp. Norðan i Flatøbogen er aabenbart Feil for norðr, som der staar i de andre Haandskrifter.
Sverres Saga Kap. 46 (Fornm. s. VIII 115). Ulfr af Laufnesi, en af Sverres mest betroede Mænd i de tidligere Aar, nævnes her for første Gang i Anledning af Slaget paa Ilevoldene. Han antages almindelig at have været fra Løvsnes i Flatanger Pgd. i Namdalen[1].
Dette kan ikke være rigtigt, forudsat at Sagaens Laufnes er den rette Form, og herom er der ingen Grund til at tvivle, naar Navnet gjentages i samme Form paa saa mange Steder. Af Laufnes kunde umulig blive Lausnes, som Navnet i Flatanger nu lyder i Bygdens Udtale[2].
- ↑ Saaledes allerede Kraft, Beskr. VI 208.
- ↑ Dette Navns gamle Form kjendes ikke, men kan formodes at have været Laufisnes, dannet af Laufir, som da kunde have betegnet enten det indelukkede Fjordbassin, ved hvilket Gaarden ligger, eller det strax indenfor liggende Ferskvand, snarest vel det første, da dette Bassin udad begrændses af Løvøen (udtalt Lauvøia).
