Sverres Saga Kap. 166 (Fornm. s. VIII 417). Paaskedag (9de April) 1200 kommer en Baglerflaade nordenfra til Bergen, uden at have nogen Anelse om, at Sverre var kommen did Dagen iforveien. Idet Baglerne ro ind paa Bergens Vaag, blive de ganske uventet angrebne af Birkebeinerne og maa tage Flugten, skarpt forfulgte af disse. Nogle af dem løbe i Land i Gravdal, andre, og blandt disse Anføreren Reidar Sendemand, i Gýgisvík, og atter andre endnu længere mod Syd.
Munthe[1] mener, at det sidstnævnte Sted maa være Godvik i Askø Sogn, et Stykke udenfor Gravdal, hvilket Munch[2] bifalder.
Godvik kan imidlertid jo umulig være samme Navn som Gýgisvík[3]. Det sidste maatte vel, om det havde været bevaret, nu havde lydt Gjøsvik; i ethvert Fald kunde s-Lyden ikke være bleven borte.
Gýgisvík er altsaa et tabt Navn; det kan have betegnet hvilkensomhelst af Bugterne nærmest udenfor Gravdal, med Undtagelse af Skaalevik, som nævnes med dette Navn faa Aar efter 1200[4].
Sverres Saga Kap. 169 (Fornm. s. VIII 423). Kong Sverre gjør i Sommeren 1200 et Tog til Viken for at straffe Bønderne, som havde været med i den store Opstand om Vinteren; han møder overalt meget fiendtlig Stemning. Under dette Tog, som han begynder søndenfra, ved Landsgrændsen, lægger han ind i Horneskilen i
