omtalte „Aa“ (Sireaaen), som dannede Agders Vestgrændse[1], og at Flatøbogen her giver en skjødesløs Omarbeidelse af dette Indskud med Udeladelse af um Agðir, som let kunde skjønnes ikke at høre hjemme paa dette Sted. Sløifer man det formentlige Indskud, er der ingen Vanskelighed.
Sverres Saga Kap. 169 (Fornm. s. VIII 424). Strax efter de i forrige Artikel omtalte Begivenheder seiler Sverre over Kristianiafjorden (norðr yfir Foldina); da han laa í Hafsteinssundum, spurgte han, at Baglerne havde skaffet sig Skibe i Tønsberg. Da han kom til Grindholmasund (Vrængen mellem Nøtterø og Tjømø), roede han efter dem nordenom Tjømø (fyrir norðan Tjumu), til det begyndte at blive mørkt; han laa om Natten i Ravnsvaag (í Hrafnsvági) paa Udsiden af Tjømø[2], medens Baglerne laa lidt sydligere ved Stranden. I Dagningen roede Kongen ud med Skuder og lette Skibe for at lede efter dem, men de havde allerede før Dag seilet ud tilhavs. De mærkede dog snart under Forfølgelsen, at Birkebeinernes Skibe skjød bedre Fart, og at de ikke kunde løbe fra dem, og søgte derfor ind til Land. Paa Veien blev et af deres Skibe taget at Tunnuskǫgum. Syv andre Baglerskibe stevnede ind i Sandefjord til Hellisvík, hvor Kongen indhentede dem og drev Folkene i Land eller dræbte dem.
- ↑ Munch (NFH. d 375 not. 2) har været inde paa en saadan Tanke, men forudsætter blot um Agðir indskudt, hvorved han ikke fjerner de Vanskeligheder, som reise sig af fyrir austan ána (hvilke M. forøvrigt ikke synes at have bemærket).
- ↑ Maa vel betyde: paa den mod Hovedfjorden vendende Side af Øen, – altsaa paa Østsiden.
