Ravnsvaag, hvor Kongen lægger ind for Natten,
sees at maatte søges lidt østenfor Sydspidsen af Tjømø.
Det tør være, at Navnet har Sammenhæng med Ramsøen
inde i Ryssesundet mellem den sydligste Del af Tjømø
og det østenfor liggende Vasserland[1].
At Tunnuskǫgum maa sigte til Gaarden Skagen i Sandeherred, liggende yderst paa den smale Halvø (den i Sagaen her nævnte Yxnøy), som ender med „Tønsberg Tønde“ (Tunna). Gaarden har sit Navn af Beliggenheden; skagi betyder jo en stærkt fremstikkende Odde. I den feilagtige Læsemaade Tunnuskógum stikker en Misforstaaelse, lignende den, der har bevirket, at Gaardnavnet (udtalt Skaagænn) i senere Tid har været skrevet Skougen, Skogan osv.
Hellisvík er, som allerede oplyst af Munthe, at søge ved Hellesøen i Sandefjorden, ved dennes Østside.
Sverres Saga Kap. 170 (Fornm. s. VIII 425). Limgarðssíða, se Hist. Tidsskr. 3 Række II S. 427.
Sverres Saga Kap. 178 (Fornm. s. VIII 439). Om det her nævnte Aldinhagi i Vik i Sogn se Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 424.
Haakons, Guthorm og Inges Saga Kap. 9 (Fornm. s. IX 20, jfr. 120). Det lykkes Baglerne under deres Konge Erling Steinvegg 22de April 1206 at overfalde Kong Inge og hans Mænd i Nidaros om Natten og at fælde mange Birkebeiner. Paa Veien havde de faret Bergen forbi, da de hørte, at Jarlen Haakon Galin, som
- ↑ Munthes Forslag (III 136) at søge dette Sted ved Ravnøen i Tønsbergfjorden, er med Føie tilbagevist som umuligt af Munch.
