Forøvrigt er det vel tvivlsomt, om vi paa dette
Sted have Sagaens oprindelige Fremstilling uforandret;
det skjønnes ialfald ikke, hvorledes Baglerne under sit
Forsøg paa at spærre Jarlen Veien kunne komme „indenfor“
Langøsund.
Overhovedet er denne Saga den blandt de senere Kongesagaer, hvis Text nu foreligger i mindst paalidelig Form. Man har derfor ikke ret sikker Bund at bygge paa, naar man i den træffer tvivlsomme topografiske Spørgsmaal, og vil vist i flere Tilfælde aldrig komme til noget tilfredsstillende Resultat i disse.
Haakons, Guthorm og Inges Saga Kap. 15 (Fornm. s. IX 37). Strax efter at Baglerne havde taget Filippus Simonsen til Konge tidlig paa Aaret 1207, sendte de 16 Skuder nordover fra Viken. Da disse kom til Seløerne lidt vestenfor Lindesnes, spurgte de, at Birkebeinernes Sysselmand Torgils var norðr á Veggjum[1] og der havde samlet endel Leding. De ville da forsøge at faa fat i ham og i Ledingen og aftale, da de ro videre næste Morgen, Hitterø (søndenfor Flekkefjord) som Mødested. Idet de samles der, ror en af deres Skibshøvdinger videre og støder udenfor Sogndalselvens Munding paa to Birkebeinerskuder; disse vare udsendte fra en større Skudehær, Fortrop for Birkebeinernes Hovedflaade, som var paa Vei nordfra og nu laa i Kvitingsøerne udenfor Stavanger. Det kommer derefter til adskillig Jagt frem og tilbage mellem de to Parter paa Kysten mellem Sogndalselven og Svaavik (i Egersund Sogn), hvor Birkebeinerne tilsidst nødes til at give Slip paa sine Skibe og flygte i Land.
- ↑ 1 Haandskrift har í Sókn norðr á Veggjum.
