Det er her for det første usikkert, hvor á Veggjum
er at søge. Efter Sammenhængen maa det ligge vestenfor
Hitterø og østenfor Svaavik. Munthe mener at have
fundet det. Det er, siger han[1], „formodentlig den med
Haaland nu forenede Gaard Viggen i Sogndal“. Gaarden,
som M. sigter til, er Vigen, nu Gaards-No. 28 i Sogndal
Herred. Denne Gaard er en ubetydelig Eiendom,
der i Jordebøgerne saa sent som 1723 staar som Underbrug
til den nærliggende større Gaard Haaland, men nu
er selvstændigt Brug. Da den desuden ligger meget afsides,
over en Mil op fra Søen øverst i et Dalføre, bliver
det i høieste Grad usandsynligt, at en Sysselmand skulde
have taget Standkvarter der. Dertil kommer, hvad der
allerede i og for sig vilde være afgjørende, at Vigen
(Vík) og Veggir ere to ganske forskjellige Navne[2].
Veggir er vistnok nu glemt; det ser snarest ud til at være et Bygdenavn og maa efter Sammenhængen søges i det nuværende Sogndal Herred.
Under Baglernes og Birkebeinernes Sammenstød ved denne Leilighed omtales et Sted Selvágar paa en saadan Maade, at det skjønnes at maatte være at finde etsteds mellem Sogndalselven og det bekjendte, noget vestligere paa Kysten liggende Fjeld Haadyret. Dette forbyder at henføre Selvágar til Selvaag paa Jæderen, ved Haaelvens Munding, som Munthe[3] vil. Det er aabenbart den lidt østenfor Haadyret liggende Havn, som nu kaldes Vaagene[4], Sagaen sigter til.
