udenlandske Skibe samlede paa denne Aarstid i en hvilkensomhelst norsk Havn og mange andre Skibe indesluttede i Isen udenfor. At skibene vare der, er imidlertid sikkert; derfor har man Sagaens uforkaste1ige Vidnesbyrd.
Haakon Haakonsens Saga Kap. 117 (Fornm. s. IX 360). Paa Hjemveien fra Vermlandstoget red Kongen ind paa Grændseskoven om Morgenen, kom ved Middagstid paa norsk Grund og tilbragte Natten paa Folkisberg i en Bygd, som kaldes Ánsmǫrk.
Munch[1] har paavist, at her maa menes Gaarden Folkenborg (i rigtig gammel Form vistnok Folkinsborg) i Rødenes Sogn, ikke Gaarden af samme Navn i Eidsberg (Kongens Fødested). Fuld sikkerhed derfor faar man ved det tilføiede Bygdenavn Ánsmǫrk. Dette kan nemlig ikke være andet end en Forvanskning af Aursmǫrk; som er Rødenesbygdens gamle Navn; det forekommer som saadant i to Breve fra 14de Aarh.[2] Ogsaa i en Jordebog fra 1604 har jeg seet Rødenes benævnt Øuersmark, og endnu 1792[3] siges, at sognet „fordum kaldtes Ørsmark“. Dette Navns første Led, Aurr, er utvivlsomt Rødenessjøens gamle Navn. Af dette er dannet Yrja, oprindelig Navn paa den korte Afløbselv fra Rødenessjøen til Ømarksjøen[4], nu paa Strøget deromkring (Ørje).
Aursmǫrk har det sidste Led tilfælles med de to Bygder, som ligge i Flugt med Rødenes langs Rigs-
