paa Berget negtede at blive der. Kongen reiste da ind til Byen og talte Folkene tilrette, hvorefter han fortsatte Reisen til Bergen.
Í Hvǫlum er det naturligt at forstaa om den bekjendte Øgruppe Hvaler (gl. Form Hvalir, Dativ Hvǫlum). Den ligger vistnok noget tilside for den lige Vei fra Tønsberg vestover, men Modveir kan jo godt have gjort det raadeligt for Kongen at søge Havn der, eller ogsaa Havisen. Det sidste er kanske sandsynligst. Reisen foregik i Januar, og flere Træk i Sagafortællingen her antyde, at Kulden har været streng; der siges, at Kongen maatte gaa det østre Løb ud fra Tønsberg, fordi alle sundene vare islagte, og der berettes om et Uheld, som indtraf ved Reisningen af Masten paa Kongeskibet ved Afreisen fra Tønsberg, fordi der var Is i Mastesporet.
Der er saaledes ingen Grund til at søge Sagaens Hvalir andensteds, som Munthe har gjort. Han mener, at det er Valøerne i Fjære Sogn ved Grimstad, strax østenfor de oftere i Kongesagaerne nævnte Hesnesøer[1].
Det vilde have været underligt nok, om Gunnbjørn havde reist efter Kongen, hvis denne allerede var kommen saa langt paa Veien til Bergen. Men der er desuden en afgjørende Hindring i Veien for at antage, at Valøernes gamle Navn kunde være Hvalir. I Nedenes udtales oprindeligt hv nemlig nu altid kv; hvis denne Form var den rette gamle, maatte altsaa øerne nu hede Kvaløerne[2].
