Mod slutningen af det 14de eller i begyndelsen af det 15de aarhundrede begyndte sandsynligvis Amsterdam at drive handel paa Bergen. 1438 omtales for første gang Bergenfarernes gilde[1], og 1440 klager Bergens menige almue over, at Tyskerne sønderslog Hollændernes boder paa Stranden[2]. Denne rivalisering mellem Hanseaterne og Hollænderne fortsattes ned gjennem hele det 15de og 16de aarhundrede, og Amsterdams arkiv indeholder mange vidnesbyrd derom. I al denne tid hører vi dog lidet om Bergenfarernes gilde. Næsten alt, hvad vi ved, er samlet af den utrættelige historieskriver Wagenaar, Hollands Suhm[3]. 1503 nævnes for første gang det hus, som gildet eiede[4]. Gildets statuter er fra 1539 og trykte i „Handvesten van Amsterdam“[5]. Af dem ser vi, at gildet var indviet til St. Anna, og at det i „Nieuwe Kerk“ underholdt et alter for denne helgeninde. I 1576 blev det videre bestemt, at alle, som i Amsterdam solgte fisk fra Bergen eller Island, skulde tilhøre Bergenfarernes gilde. Efter den tid kaldtes gildet ogsaa „het Stokvisch-koopers Gilde“. Bergenfarernes gilde bestyredes af 4 „Overluiden“, hvoraf de to skulde være i Bergen og de to i Amsterdam. Det holdt sine møder i et hus paa vestsiden af Amstel lige udenfor bygrænsen. Huset, der siden blev et herberge, kaldtes endnu paa Wagenaar’s tid (ɔ: i sidste halvdel af forrige aarhundrede) „het Bergenvaerders Kamer“. Dette er, hvad Wagenaar ved at fortælle om Bergenfarernes gilde. I Amsterdams arkiv findes der endnu en meddelelse om gildet, i et papirhefte i kvart med overskriften:
Het Register van den incomsten ende belastingen van alle godeshuysen ende gilden binnen Amsterdam met haer ornamenten
