Herman Molteke, erklærede Almuen paa Frostathing sig villig til at vælge Kong Karl, om han kom til Trondhjem og „der tog den Værdighed og Ære, som en retvis Konge bør at have i Norge“; hermed sigtes til Landslovens Ord, at Valget af Konge, naar Kongeslægten er uddød, skal foregaa i Nidaros. Da saa Kong Karl kom om Høsten til Norge, og der paa Hamar foretoges et Valg af „Biskop, Prælater, Riddere og Svende og menige Almue paa Hedemarken og Romerike“, paaberaabes, hvad „St. Olavs Lov og vor hellige Lovbog siger om Konges Kosning“. Naar Valg sker, uagtet den paaberaabte Lov henviser Valget til Nidaros, er det aabenbart Vælgernes Mening ogsaa her at betegne sit Valg som foreløbigt; de reserverer udtrykkelig, at „den Ære og Værdighed, som en god og retvis Konge bør yde Gud og St. Olav og den hellige Nidaros Kirke og Riget efter Norges Lov, skal være uskadt“. Der er derfor ogsaa ifølge Karls senere Haandfæstning i Nidaros foretaget et Kongevalg og en Kongehyldning i Nidaros 20. Nov. s. A., og Deltagerne her betegnes som „Erkebiskop, Biskoper, Riddere og Svende, Rigets Raad i Norge, haandgangne Mænd, Kjøbstadsmænd og Almue“, altsaa temmelig nær svarende til Lovreglerne for Rigsmødet. Derfor henvises i det samtidig udstedte Valgmanifest udtrykkelig til dette Valgs Lovlighed fremfor Kristians Valg.
I begge Dokumenter er der forøvrigt kommet et nyt Moment til: Kroningen, som foregik iNidaros Domkirke. I Haandfæstningen siger Kong Karl, at han blev „samtykt, valgt og kronet til Rigsstyrelsen“ under Rigsmødet, og i Almuens Manifest siges, at „vi have nu i Guds Navn med Erkebiskopen, Biskoper, Riddere og svende valgt, samtykket og ladet krone“ Kong Karl „til vor naadige Herre og Konge over alt Norges Rige paa det Sted,
