Det er bekjendt, hvilken brat Ende det tog med
Kong Karls Kongedømme i Norge efter hans mislykkede
Forsøg paa at erobre Akershus og efter Erkebiskop
Aslaks kort paafølgende Død; paa Forligsmødet i Halmstad
har de svenske Herrer frivilligt eller ufrivilligt opgivet
Kong Karls Rettigheder til Norge, og denne selv
har nødtvunget maattet finde sig heri. Kong Kristian,
som holdt paa at udruste en Hær for at erobre Norge,
kunde nu nøie sig med at foretage, som han havde lovet, et
Hyldningstog til Norge Sommeren 1450. Rigsmødet, som
var indkaldt til St. Hanstid, er ogsaa kommet istand,
men i Slutningen af Juli. Det maatte nu falde af sig
selv, at Hyldningen blev forbundet med en Kroning,
baade for at udslette Indtrykket af Kong Karls Kroning,
og fordi Kristian selv imidlertid var bleven kronet i
Danmark. At Kroningen er foregaaet paa selve Olavsdagen
(29. Juli), følger af sig selv, naar dertil var Anledning,
og herom er ikke alene de fleste gamle Kilder enige,
men det siges udtrykkelig i et samme Aar fra Kong
Kristians Kancelli udgaaet Brev[1]. I det om Kroningen
udstedte Brev, dat. 1. Aug. 1450, fremstilles forøvrigt
sagens Gang ganske urigtigt. Det siges, at Kongen er
valgt i Oslo og hyldet i Marstrand, og at Erkebiskopen
her med Raadets Samtykke satte ham en bestemt Termin
til at modtage Rigets Krone i Nidaros, hvor efter
Sædvane Rigets Stænder skulde komme sammen til Kroningen;
der paaberaabes endog „det norske Riges
fædrene Love og Ret, opretholdte fra gammel Tid og
stadfæstede af det apostoliske Sæde, som lød saaledes:
Erkebiskopen i Nidaros skal ikke krone nogen til Konge
- ↑ Jeg kan derfor ikke godkjende de af Keyser, Nicolaysen og Daae anførte Modgrunde.
