et Kongebrev af 22. April 1591 gives der Lensherren Ludvig Munk Ordre „at hjælpe og forbedre Kongernes Kroningsstole paa Kirkegaarden“ i Trondhjem[1]. Ogsaa Peder Claussøn (1613) kjender Traditionen om „Kongens Stol, som er opmuret paa Domkirkegaarden“, men han ved dog, at Kongerne sad paa denne Stol, „naar de lod sig hylde eller krone“, og endnu afbildes den som Ruin i 1661 af Maschius, og den omtales og diskuteres ogsaa i Schønings Beskrivelse af Domkirken. Det er vel ikke mindst Schøning, som har holdt i Live og videre udviklet Theorien om Trondhjem som Kroningsstad, hvilket som bekjendt med Grundloven af 17. Mai 1814 blev optaget i Norges offentlige Ret.
Hans Jakobsen Lo’s Kongerække meddeles her efter Forfatterens Renskrift i det Deichmanske Haandskrift 11 octavo[2]; dog har jeg ikke fundet det nødvendigt at medtage Kongerne 38–44, hvor Texten ganske stemmer med Jens Nilssøns Afskrift.
<poem> Ein stutt tilviisan vm alla þa einwaldzkonnunga, som verit hafa i Norrege til þessa dags.
1. Haraldr hárfagre, var fyrstr einualdz ꝁgr i Norege oc kom han til rikisstiornar nær 860 árum eptir Christi burd.
2. Eirekr Blodǫxe var ꝁg eptyr sinum fauður.
3. Hakon adalstein eptir erickr sinn broð.
