rier i Danmark (1398)[1], men ladet dette hans Skib tilhøre Vitaliebrødrene.
Mag. Absalons Norges Beskrivelse er blandt de Kilder, som Huitfeldt benyttede; han har da givet et kort Uddrag om disse Begivenheder, som han (vistnok ganske paa Slump) har henført til 1393: „Der de Fetaliebrødre formerckede, at Kong Albret og hans Søn skulle løs komme, befryctede de at deris Røffueri skulle fange Ende, thi gaff de dem Vdi Vestersøen. Samme Aar brende oc røffuede de Bergenby vdi Norge, dog fick Dronningen et deris Skibe, vaar 80 Mand paa, de bleff alle rettet oc affliffuet.“
Da man ikke kjendte Huitfeldts Kilde, har nordiske Historikere i Regelen antaget dette for en ægte Beretning om Overfaldet i Bergen, og endog P. A. Munch har optaget den, idet han kombinerer det med Efterretningen om, at Dronning Margrete Vaaren 1393 havde leiet Skibe af den engelske Konge, og antager, at de, som førte disse engelske Skibe, har fanget et Vitalianerskib, som var paa Hjemveien fra Bergen; men Huitfeldt har ingen anden Hjemmel end Mag. Absalon. Ogsaa en anden bergensk Forfatter har benyttet Albert Krantz’s Fortælling om Vitalianerne; det er Forf. af „Bergens Fundats“ (c. 1560). Beretningen her er lige saa unøiagtig som hos Mag. Absalon og endnu mere overdreven og fuld af Tyskehad. Det eiendommelige er, at den lader Vitalianerne komme til Bergen med kun „4 Orlogsskibe“. Som det vil sees ovenfor, var Skibenes Antal efter den samtidige Beretning hos Gottskalk meget større (18), og jeg kan derfor ikke tænke mig dette at være en ægte Overlevering; det maa være paavirket af
- ↑ Jfr. Detmar ved Aar 1398.
