Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/101

97

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

heder, at man skal „fasta til árs ok friðar ok til heilsu öllum mönnum“; thi ligesom i Frost. III Kap. 19 Veiudbedringerne ere traadte i Stedet for de tidligere Frigivelser af Trælle som et Gud velbehageligt Værk, kunde ogsaa her Fasterne og Almisserne være blevne satte i Stedet for en eller anden ældre Ydelse og i Sammenhæng hermed de gamle hedenske Velsignelsesord fremdeles være blevne bibeholdte. Tilbage til Sammenligning bliver altsaa kun den ovennævnte korndeild á Mikjálsmessudag eller, som Navnet andetsteds lyder, Mikjálskorn, og denne Udredelse mener Forf. med stor Bestemthed at kunne sætte i Forbindelse med en Forordning, der udstedtes af Kong Æþelred paa en Synode i Haba i et af Aarene 1009 eller 1015 (Æþelr. VII; hos R. Schmid, S. 240–42). Heri har han imidlertid efter min Opfatning fuldkommen Uret. Nævnte Forordning udfærdigedes under stor Krigsnød og havde til Hensigt gjennem alle Slags Løfter at tilkjøbe sig Guds Hjælp mod de nordiske Hærmænd. Blandt andet lovedes for tre forud for Mikkelsmesse gaaende Dage en streng Vandfaste. Som den latinske Text Kap. 2 § 3 og det angels. Tillæg § 1 udtrykkelig bemærke, vare de tre Dage Mandag, Tirsdag og Onsdag før Festen. Allerede heri aabenbarer der sig en Forskjel ligeoverfor Frost.loven; thi i denne er der ikke Tale om nogen tre Dages Faste før Mikkelsmesse. Vistnok regnes den i Kap. 24 til de Fester, som indledes med nónhelgr; men hermed sigtes kun til den simple Vigiliefaste, ikke til nogen tre Dages. Ovenikjøbet viser baade Forordningens hele Indhold og i Særdeleshed Angivelsen af tre bestemte Ugedage som Fastedage, at Æþelreds Bud kun havde til Hensigt at iværksætte en enkelt Gangs Bodsøvelse i et enkelt Aar. Dette maa have været enten 1009 eller 1015, saasom Mikkelsdag netop i begge