Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/104

100

K. MAURER.

3. Til Slutning kommer ogsaa den dogmatisk-theologiske Sprogbrug under Drøftelse (S. 404–12). Udgangspunktet for en Granskning heraf kan være dobbelt. Enten kan man indskrænke sig til at undersøge det temmelig overfladiske Spørgsmaal, fra hvilken Kant denne Sprogbrug i Norden sandsynligvis er bleven paavirket, eller man kan trænge dybere ned og stille sig til Opgave at besvare det Spørgsmaal, hvorledes Uddannelsen af denne Sprogbrug overhovedet har fundet Sted, i hvilken Udstrækning fremmede Ord ligefrem ere blevne overførte ved Laan eller omvendt Landets eget nedarvede Ordforraad viser sig at være anvendt, samt endelig hvorvidt dette ordforraad maa antages at være bleven udfyldt ved Hjælp af mere eller mindre selvstændige Nydannelser. Aabenbart har Forf. ikke helt klargjort sig disse forskjellige Muligheder, og dette turde igjen delvis hænge sammen med, at han, skjønt beklagende sig over den store Mangel paa Forarbeider, ikke i tilbørlig Grad har benyttet de allerede forhaandenværende. Med det ovenfor gjentagne Gange anførte Skrift af Bernh. Kahle (1890) blev han først bekjendt under Trykningen af sin egen Bog og kunde saaledes ikke deraf for sit Arbeide drage nogen Nytte. Men ogsaa to ældre, i lignende Retning gaaende Værker, nemlig Rud. von Raumer’s „Die Einwirkung des Christenthumes auf die Althochdeutsche Sprache“ (1845) og vedkommende Afsnit af W. Krafft’s „Die Anfänge der christlichen Kirche bei den germanischen Völkern“ (1854), I S. 267–326, ere forblevne uanvendte, uagtet Forf.’s Fremstilling ved deres Hjælp vilde kunne være bleven lagt meget dybere. I Virkeligheden er det, han bringer, af ringe Omfang, og for den af ham antagne, udelukkende engelske Indflydelse paa den ældste norske Kirke er det ikke bevisende.