Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/105

Denne siden er ikke korrekturlest
101
NOGLE BEMERKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

En kort Undersøgelse af hans Paastande er tilstrækkelig til at godtgjøre dette. En udtømmende Drøftelse af Emnet vilde derimod kræve et indgaaende Studium af nordisk, engelsk eg latinsk Homilieliteratur, for hvinet jeg savner de fornødne Forudsætninger.

Betegnelserne for Hedninger og Kristne saavelsom for Hedenskab og Kristendom ere gjennemgaaende de samme hos alle germaniske Stammer og kunne følgelig ligesaagodt være blevne tilførte Nordboerne fra Tydskland som fra England Med Hensyn til den hellige Skrift er det derimod ganske rigtigt, at den regelmæssig betegnes som heilög ritning, hvilket stemmer med angels. hâlig gewrit, men ikke med det tydske Udtryk. Men ligesaa rigtigt er det ogsaa, at ved Siden heraf, omend kun sjeldnere, findes Betegnelsen heilög skript, og at den Omstændighed, at førstanførte Udtryk foretrækkes, simpelt hen lader sig forklare deraf, at skrífa fra først af mere brugtes om Fremstilling ved Billeder end ved Skrift. Naar dernæst det gamle og nye Testamente benævnes hin forno ok hin nýjo lög, saa kan lög her ligesaagodt oversætte oldhøit. ēwa, oldsaks. ēo, som angels. æ̂ eller æ̂v. Betegnelsen guðspjall for Evangelium eller for Guds Ord overhovedet har ogsaa sit modsvarende i oldhøit. gotspel og oldsaks. godspell og kan altsaa være kommen fra Tydskland ligesaa vel som fra England. Om Grundordet senere har givet Foranledning til et større eller mindre Antal Afledninger og Sammensætninger, og om disse have antaget denne eller hin Form, turde i saa Henseende være ligegyldigt. Benævnelsen spámaðr for Prophet, lader sig ligesaalidt aflede fra England som fra Tydskland, men er opstaaet indenlands og har formodentlig allerede i Hedendommen været brugt om dennes Sandsigere. Noget lignende gjælder den anden