Halvdel af Sammensætningen sálmaskáld, hvormed Psalmisten betegnedes. Dens første Halvdel var saavel i Norden som i Tydskland og England laant fra Latin. Apostel heder i Oldn. postuli, hvilket staar oldhøit. postul nærmere end det regelmæssigt benyttede angels. apostol og i det mindste ikke fjernere end det sjeldnere forekommende angels. postol. I Oldsaks. formaar jeg ikke at paavise Ordet. En Christi Discipel betegnes i Oldn. som lærisveinn, hvilket vistnok staar angels. leorningcniht nær og ligger fjernt fra oldhøit. iungiro, oldsaks. iungaro. Men det er klart, at der her kun foreligger en Oversættelse af Vulgata’s „discipulus“, og at den i begge Lande kan være bleven udført selvstændigt, saa at man ikke behøver at tænke paa noget Laan. Fra lat. „martyr“ er ogsaa det oldn. pínslarváttr eller píningarváttr oversat ligesom den hellige Stephan’s Betegnelse som frumváttr fra „protomartyr“. For intet af disse Udtryk byder, saavidt jeg ved, hverken England eller Tydskland noget Forbillede. Ganske ubrugbare til derpaa at bygge slutninger af hvilketsomhelst Indhold ere dernæst ogsaa Udtryk som oldn. flóð for Syndflod – ved Siden af angels. flôd staar oldsaks. flôd og oldhøit. fluot – eller oldn. ørk – hvilket ligesom angels. earc og oldhøit. arca eller archa er en ligefrem Gjengivelse af Vulgata’s „archa“ – eller höfuðfaðir og höfuðbiskup – der blot ere Oversættelser af Erkefader og Erkebiskop eller henholdsvis „patriarcha“ og „archiepiscopus“ og saaledes kunde opstaa ligemeget i Norden som i England.
Benævnelserne paa Gud, guð, dróttinn, herra, lade sig ligesaavel sammenstille med tydske som med engelske Ordformer. Imidlertid synes ingen af dem at bero paa Laan. Navnlig hørte guð utvivlsomt allerede hjemme i den nordiske Hedendom. Derimod er det vist-
