Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/107

103

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

nok sikkert, at lávarðr er indført fra England; men dette er – hvad selve Ordformen viser – først skeet sent. Epitheta som hár, heilagr, sannr, mildr, almáttigr, allsvaldandi saavelsom Betegnelsen himnakonungr have, som Forf. selv erkjender, sine Paralleler i Tydsk som i Engelsk. Det samme gjælder imidlertid Betegnelserne þrenning og eining for Guds Treenighed og Enhed, og ikke mindre Betegnelser som guð faðir eller skapari himins ok jarðar. Paa samme Maade forholder det sig med Frelserens Benævnelser. Navnene Jesus og Kristr ere givne i Skriften selv, og med Hensyn til Sammensætningen Hvítakristr er ovenfor det fornødne bemærket. Lausnari svarer i Betydning og Ordlyd ligesaa godt til oldhøit. urlosare som til angels. alŷsend, og græðari i Betydning ligesaa godt til oldsaks. heliand eller oldhøit. heilant som til angels. hælend, samtidig med at dets Ordstamme er lige fjern fra begge. Ligesaa uafgjørende ere Betegnelserne eingetinn, sonr manns eller guðs lamb. De betinges af Skriften og Troeslæren og maa derfor overalt vende tilbage. Om Christi Lidelse bruges Udtrykket píning eller pínsl, der er dannet af lat. „poena“ og gjenfindes foruden i angels. pînung, i oldsaks. pîna og oldhøit. pîne. I Heljand bruges Ordet ogsaa særlig om Korsfæstelsen. Som Betegnelse for Korset gjælder i Norden regelmæssig det af lat. „crux“ dannede kross, medens Angels. herfor har rôd, idet cross først kom i Brug i Middelengelsk. Undertiden forekommer rigtignok ogsaa i Oldn. i samme Betydning róða eller róði; men dette er sjeldent, og Sammensætningen róðukross synes at antyde, at Udtrykket ikke ansaaes for ganske forstaaeligt. Ogsaa Ordet gálgi anvendtes om Korset, ligesom angels. gealga (jfr. S. Bugge, Studien, S. 291–96). Men alle tre Benævnelser, crûci, rôda og galga,