Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/11

. 7

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORI

dels at hans Forfatterskab til den af G. Storm nylig opdagede Olafskollekt er af meget problematisk Art, ligesom da ogsaa Storm selv forsigtigvis har udtalt sig derhen, at man vel turde kunne betragte Biskop Grimkell eller en af hans Geistlige som Forfatteren. Imidlertid er der to andre og vægtigere Bemærkninger at gjøre. Efter Taranger’s Mening (S. 166) fremgaar det ikke af Magister Adams Beretning, at der paa Olafs Tid har virket nordtydske Missionærer i Norge, og i ethvert Fald skulle saadanne dersteds ikke have spillet nogen fremragende Rolle. Dette er dog vel formeget sagt. Adam yttrer (II Kap. 147) under sin Omtale af Erkebiskop Unwan (1013–29): „Archiepiscopus etiam alios viros doctissimos ordinavit in Norvegiam vel Suediam; alios vero ab Anglia ordinatos“ o. s. v. Han lader følgelig, med stærk Betoning af Forskjellen, ved Siden af de engelske Missionærer ogsaa Mænd, der vare ordinerede i Bremen, afgaa saavel til Norge som til Sverige. Overhovedet tager Forf., uagtet han (S. 178) betegner Adams Værk som den ældste saavelsom den bedste Kilde for den norske Kirkehistorie, det ikke destomindre noget let med hans Angivelser, og han meddeler derfor intet levende Billede af den tydske og den engelske Kirkes samtidige Virksomhed og Antagonisme i den nordiske Mission. Idet han altfor ensidig følger de nordiske Kilder, lader han upaaagtet, at disse hvile paa mundtlig overleverelse og for det meste først ere optegnede 150–200 Aar efter Begivenhederne, som de derfor nødvendigvis ere tilbøielige til at samle omkring nogle faa Personligheder, medens de til Gjengjæld forbigaa alle øvrige, samtidigt arbeidende Kræfter. Det andet Punkt vedrører Olaf digres Ophøielse til Helgen. Delvis efter E. Sars’s Foregang (Udsigt I S. 293, 2den Udg.), men med stærk Overdrivelse af dennes Tanke,