Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/110

106

K. MAURER.

heller med oldsaks. sundia end med angels. synn. Ogsaa oldn. sök og skuld svare ligesaa godt til oldsaks. saka og skuld som til angels. sacu og scyld. Sammensætningerne höfuðsynd og höfuðlöstr ere kun Oversættelser af „Hauptsünde“, „Hauptlaster“, d. e. „peccatum capitale“. Endnu mindre fører den blotte Opstilling af tretten hos Ælfric omtalte Hovedsynder ligeoverfor det samme eller maaske noget større Tal i den oldnorske Homiliebog S. 64 til nogetsomhelst. De to Rækker stemme indbyrdes ikke med hinanden, og desuden opregnes der paa andre Steder (S. 47 og 55) i det samme Haandskrift kun otte Hovedsynder, hvilket svarer til Systemet i de angels. Bodsbøger (jfr. Schmitz S. 191–92). I andre Skrifter nævnes endog. blot syv Hovedsynder (Konungssk. Kap. 47, S. 112; Hirðskrá Kap. 28 og oftere), og der tiltrænges følgelig en nærmere Undersøgelse af de kirkelige Kilder for at fastslaa, hvorfra denne eller hin Opregning kan være bleven Norden tilført. – For Tro har det oldn. Sprog Ordet trúa eller trú, hvilket ligger ligesaa fjernt fra angels. geleâfa som fra oldsaks. gilôbo og oldhøit. galauba, gilauba. Her foreligger saaledes i ethvert Fald intet Laan, men en Anvendelse af et indenlandsk Ord, der i Sag, omend ikke i Herkomst, var tilsvarende. Derimod er oldn. leiðrétting saavelsom ogsaa snúing ligesaa umiddelbare Oversættelser af lat. „conversio“, som Tilfældet er med angels. gecirring, gecyrring, gecyrrednes eller med oldhøit. bicherda, hvormed ogsaa stemmer det oldsaks. Verbum bikêron. Længere til Siden ligger Sammensætningen siðbót, hvilken imidlertid heller ikke saa meget betegner Omvendelsen i religiøs Forstand som Forbedringen i sædelig Henseende. – Benævnelserne paa de kristelige Dyder bero selvfølgelig paa Oversættelser, idet man dels benyttede Ord, som allerede forud vare i Brug, dels